Traumehealing gennem dialog – ”Hope Rwanda”

I 1994 var cirka 99% af Rwandas børn vidne til vold, mord og overgreb under folkedrabet. I løbet af 100 dage blev over 800.000 mennesker myrdet.

Efter folkedrabet stod Rwanda over for en række udfordringer:  At sikre fred, stabilitet og en genopbygningen af landet til et velfungerende socialt samfund.  Samtidigt blev Rwanda, efter folkedrabet, blev regnet som et af verdens fattigste lande.

Kollektive traumer ødelægger forbindelsen til de kulturelle rødder,  tilliden til ens medborgere og ødelægger båndene imellem generationer.

Inden folkedrabet var ”kunsten at samtale” en betydningsfuld del af ældre generationers overlevering af historie, ritualer, viden og kulturel indsigt. Med Folkedrabet  lammedes ”kunsten at samtale ”  af tavshed.  De unge og ældre  havde ikke længere de essentielle dialoger, som ellers havde kendetegnet kulturen.  Tavshed om traumet, men også om overlevelsen og desværre også om Rwanda-kultur i bred forstand.  Børne- og unge generationen voksede derfor op med et ”hul” i deres viden om deres egne rødder.

Projekt Hope Rwanda  er et projekt som kombinerer viden fra psykologien med viden fra arkiv/dokumentation fra overlevere.

Unge interviewer en ældre, som de har tillid til.  Alle interviews blev optaget på CD og  indgik i et offentligt arkiv, således at alle med interesse kun lytte med.

De unge spurgte ind til:

  •  Familiehistorie
  • Ægteskab & ægteskabsforståelse i Rwanda
  • Rwandas kultur
  • At være forældreløs
  • Folkedrab & tab
  • Folkedrab & årsager
  • Folkedrab & forhindring af disse
  • Folkedrab & overlevelse
  • Tilgivelse
  • Forsoning

Bearbejdning af kollektive traumer  (såvel som individuelle) kræver: Sikkerhed/stabilitet + afsæt i det som er meningsfuld/kulturelt vægtet + fokus på lidelse og overlevelsen  + støtte fra samfundet/et socialt fællesskab og anerkendelse af overleverens personlige fortælling.

Kilde: Wallance og co.  ”Stories for Hope-Rwanda: a Psychological –Archival Collaboration to promote Healing and Cultural Continuity through Intergenerational Dialogue” .  Arch. Sci (2014)

Anne Agerbo – http://www.actinlife.dk 27-img_2694