Hvad er vigtigt for et meningsfuldt og vitalt liv, når traumesymptomerne raser i sind og krop? Hvordan genvinder man livskraften efter et traume?  Vi har bedt 4 spændende profiler dele ud af deres erfaringer, viden og tanker.

Indholdsfortegnelse

  1. Mads Trier-Blom: “Jeg fandt en gylden 3.vej”
  2. Laura Nygaard: “Aldrig kun et offer”
  3. Lotte-Lykke Frederiksen: “Lær at bære over med dig selv”
  4. Tina Bue: “Når dit traume banker på”

Mads Trier-Blom: Jeg fandt en gylden 3. vej.

madsblomtrierfotoMads modtog den fornemme Gallopris i 2016. Han donerede den straks til det lukningstruede Overtacimuseum i Risskov.  Mads er foredragsholder, fysioterapeut og indehaver af  http://www.inkluderfler.nu. Fotograf: Søren Osgood.

Man kan tale meget om hvordan man HAR det… Men jeg finder det langt mere interessant at se på hvordan man TA’R det… Vi kan have det godt, skidt, eller måske for godt. Være syge eller raske. Have oplevet skræmmende traumer, oplevet lange seje stræk med stress, eller i en overfladisk optimisme glemme værdier, som det at hvile i sig selv.

Og sådan er det!

Hvordan vi tar det, fortæller os derimod hvordan vi lever med de vilkår – den modgang vi oplever.

Jeg oplevede at jeg efter jeg fik min sygdom, en tid blev lagt ned – følte mig som offer for en uretfærdig skæbne. Derefter ønskede jeg være rask igen. For mig tog det 8 års flikflakken mellem sygdom og raskhed – Før jeg fandt en gylden 3. vej.

Ved at rejse mig fra offerrollen, ved at ændre retning fra min søgen efter at genetablere den tidligere raskhed, ved istedet at acceptere min sygdom, og istedet finde en ny tredje retning for mit fremtidige liv, Et liv hvor jeg forebygger at min sygdom bryder ud ved at passe på min sårbarhed –opnåede jeg et sundere liv – Jeg fandt en ny identitet som ”Linedanseren”.

Der findes et kinesisk ordsprog:

Det handler ikke om aldrig at falde, – men om at rejse sig, hver gang det sker.

Mads Trier-Blom

Mads Trier-Blom kalder sig “Linedanseren”. Han lider af bipolar affektiv lidelse (tidl. kendt som maniodepressiv psykose). Han lever i dag af at dele sine erfaringer med at balancere mellem mani og depressions, og mellem sygdom og raskhed. Hans arbejdsliv deles mellem psykiatrien i Region Sjælland og hans engagement som foredragsholder i sitet firma InkluderFler.

Laura Nygaard: “Aldrig kun et offer”

dreamcatcher Laura arbejder som uddannelsesansvarlig ved Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden der understøtter recovery vha. andres erfaringer.

Når vi som mennesker tynges af traumer, har vi brug for at vide, at vi ikke er alene.

Vi har brug for at blive mødt at nogen, der tør være med os der, hvor der er allermest mørkt og skamfuldt. Men vi har vi også brug for nogen, der ved, at vi er andet og mere end angst, ensomhed, skyld, vrede og fortvivlelse. Traumer heles ikke i isolerede rum. Traumer heles, når vi genforbinder os med vores (handle-)kraft og med resten af verden. Når vi skal hjælpes til at hele vore traumer, skal vi derfor også hjælpes til at huske vores drømme og vores forbundethed med verden. De peers, som jeg har mødt på peer-uddannelsen, har lært mig, at der er to elementer, som er lige vigtige i støtten til et menneske med psykiske vanskeligheder: Det ene er at rumme; det andet handler om at skabe en tilpas forstyrrelse. En tilpas forstyrrelse er f.eks. fremhævelsen af et handlekraftigt øjeblik i en fortælling, som ellers handler om at være offer. Den tilpasse forstyrrelse kan minde os om, at vi har ret til at ville noget i verden, og at vi har mulighed for at gå efter det – og det virker helende.

Laura Nygaard

14874890_10154195312384671_74942542_n

På peer-uddannelsen i Region Hovedstaden understøttes kursisterne i at bruge egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery til at hjælpe andre med at komme sig. Dette sker bl.a. ud fra tre pejlemærker: Håb, selvbestemmelse og muligheder.

Lotte Lykke Frederiksen:  Lær at bære over med dig selv

lotte-816x500Lotte er psykolog og forfatter. Hun er ejer af psykologhusetvenoe.dk. Hun har lavet app’en Psykologens Værktøjskasse der indeholder 35 øvelser der guider dig til at give dig selv kærlighed. Fotograf: Mads Krabbe

Hvis du bærer på et psykisk eller et fysisk traume, bærer du det i din krop. Det er derfor vigtigt at du træner dig selv i at lytte til din krop.

Vær kærlig og forstående overfor din smerte og din uro. Og det er svært og lyder måske ikke fristende. Men med ord der styrker og heler dig kan du guide dig selv til mere robusthed og respekt for dig selv. Efterhånden ligefrem til mere ro, glæde og selvindsigt. 

Som psykolog arbejder jeg med traumeheling, og har glædet mig over mange, der har haft succes med at opbygge nye strukturer i deres hjerner. Blandt andet ved at møde sig selv, kærligt og tålmodigt. Selv om det kan være svært, meget svært. Men alle kan lære det. ved at øve sig. 

For at gøre denne mulighed tilgængelig for flere har jeg samlet gode øvelser i app’en “Psykologens Værktøjskasse.”  I forhold til traumer kan jeg især anbefale en øvelse, der hedder “Lær at bære over med dig selv”. For det er virkelig vigtigt. At kunne give sig selv kærlighed – og det er lettere sagt end gjort.  Men alle kan lære det. Så find dig en god guide. 

Lotte Lykke Frederiksen

Lotte Lykke Frederiksen arbejder med traumeheling ud fra eksistentielle metoder, mindfulness, storytelling og hypnose.  Hun har udgivet en række bøger, blandt andet “Helende Fortællinger” (Frydenlund forlag 2013) hvor læseren får et kik ind i hendes arbejdsrum og adgang til en række fortællinger, som styrker og heler.

Tina Bue: Når dit traume banker på.

Skærmbillede 2016-10-26 kl. 22.02.08.pngTina er Healer og energiformidler, du kan læse mere om hende på http://www.tinabue.dk

Når dit traume banker på, har du ikke mulighed for at sige: ”nej desværre, jeg har ikke tid i dag, kan du ikke kigge forbi en anden gang.” Falder du alligevel for fristelsen til at prøve med den ordveksling, vil dit traume blot banke på igen, igen og igen og højere, højere og højere.

At leve med et traume er hårdt arbejde. Det bliver tydeligt for både mig og mine klienter, når vi sammen lytter til deres fortællinger. Fortællinger om, hvordan der gennem både år og dag er banket på. Hvordan de stort set uden undtagelse har sagt: ”desværre jeg har ikke tid i dag” og hvordan traumet til sidst råber så højt, at det ikke længere kan overhøres.

Som hende, der blev traumatiseret af at miste sin far som 2-årig, lever et langt liv uden at være bevidst om tabets betydning. En dag får hun en diskusprolaps i brystvæggen. Hun er 49 årig. Da hun opdager sammenhængen, sker der noget med hendes diskusprolaps. Hun heles fra sit traume og fra smerterne – ved at lytte til hvad krop, tanker og følelser forsøger at fortælle hende. 

Det er her jeg møder klienterne. Sammen afdækker vi “traumestrengen” og finder ind til kernen. Mange bliver her i stand til at tage første skridt til at slippe deres traume. Se, at der er lys forude og at der trods alt er noget, som kan gøres.

For der er noget som kan gøres. 

Tina Bue

tinebuebillede 

Fotograf: Carsten Bue

Tina Bue er 51 år, kontorchef og Healer.  I det daglige er Tina leder af et uddannelsescenter og underviser i “Ledelse med sjæl” samt ”Tipitalks”. Siden 2016 har hun desuden arbejdet med energiformidling, traumebehandlinger, energi opdateringer og balanceringer.