Børn har brug for voksne, der hjælper dem med at sætte ord på følelser og tanker. Det sætter Charlotte Hartvig, der er Psykoterapeut, nogle ord på i dette blogindlæg.

Det er nok ikke mange der går gennem livet, uden at opleve traumatiske situationer af og til. Nogle rammes oftere end andre. Og nogle oplever ting mere traumatisk end andre.

Tag for eksempel Lise…

For børn handler det meget om, hvordan dem omkring dem reagerer.  Det er selvfølgelig især forældrene, men det kan også være pædagogen i daginstitutionen eller gymnastiklærerne. Lad os tage et par eksempler på hvordan det kan se ud på forskellige måder:

Scenarie 1) Lise er 8 år og bliver passet hos hos mormor og morfar, mens hendes forældre er på ferie.  Morfar falder pludselig om med et hjerteanfald. Mormor er forholdsvis rolig og formår at italesætte hvad der sker overfor Lise, mens hun får ringet efter ambulance mv.  Bagefter taler mormor med Lise om oplevelsen og hjælper hende med at sætte ord på både egne og Lises følelser. De efterfølgende dage taler mormor og Lise om episoden igen og igen og Lise får løbende information om hvordan det går med morfar og hun er også oppe på hospitalet for at besøge ham.

Scenarie 2) Lise er 8 år bliver passet  hos mormor og morfar mens hendes forældre er på ferie. Morfar falder pludselig om med et hjerteanfald. Mormor går i panik og græder og er helt ude af den. Hun sender Lise ind på værelset, mens hun selv forsøger at få liv i morfar. Da ambulancen har hentet morfar, er mormor helt ude af den og må have noget beroligende af lægen. Mormor har ikke overskud til at tale med Lise om situationen og Lise får ikke hjælp til at få reguleret sine følelser. De efterfølgende dage, er Lise mest for sig selv og mormor er meget påvirket af situationen og græder meget.

Du skal være en slags B. S. Christiansen!

Det er nemt at forestille sig, at Lise i dette eksempel kommer til at reagere forskelligt  på oplevelsen både senere i livet og nu. Jeg vejleder ofte forældre om, at være lidt som en slags B. S. Christiansen. Der er ingen måde, han ville kunne få Bubber med ud på en isflage,  med mindre han var helt rolig og udviste sikkerhed. På den måde er det også med børn. Hvis de voksne er rolige og tryghedsskabende, giver det børnene større mulighed for, at få reguleret traumet og i mange tilfælde bliver oplevelsen slet ikke et traume så.

Af Charlotte Hartvig

14858740_10154191569009671_1152439822_o

 

 

 

 

1477352107_linkedin-logo-vector

[Engberg Foto]

Charlotte Hartvig er psykoterapeut og har arbejdet i 20 år med børn, par og familier med brug for hjælp inden for alt fra traumatiske tab til mindre uoverensstemmelser. Du kan læse mere om Charlotte på hendes hjemmeside: http://tphuset.dk/