I Filmen “Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangeskab” fortæller 6 danskere om deres barndoms oplevelser under deportationen, den konkrete hverdag i lejren og tiden efter.

I dette klip belyser Birgit, Salle, Bjørn, Jytte, Poul og Rachel tiden efter befrielsen. Lyt til deres personlige fortælling om det de oplevede, husker og følte fra tiden efter befrielsen.  De sætter ord på tavsheden, de følelser og symptomer som fulgte i kølvandet og de beskriver aspekter af omgivelsens reaktioner.

Filmen er virkelig værd at se i sin fulde længe.

Medvirkende:  Birgit Krasnik Fischermann, Bjørn Kern, Jytte Bornstein, Poul Brandt, Rachel Berkowitz & Salle Fischermann.

Filmen er efter ide, interview og tilrettelæggelse af: Solvej Berlau og Stine Thuge fra DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier og er en del af de gratis tilgængelige ressourcer på http://www.folkedrab.dk