Dette indslag er et casestudie, om en ny måde at behandle traumer på. Uden så mange ord! Forfatteren bag er psykologistuderende, sidst på studiet og med et stærkt engagement i faget.  God fornøjelse, det er spændende læsning!

Det er desværre ikke alle traumeklienter som responderer lige godt på psykoterapi, hvilket der kan være mange forskellige grunde til. Et alternativ til psykoterapi kan være metoden Neurofeedback. Neurofeedback er, indtil for nyligt, primært set anvendt til klienter med ADHD, men hos Veterancentret forsøges Neurofeedback anvendt til klienter med høj arousal problematikker og/eller PTSD. Denne skrivelse er med udgangspunkt i en case og har til formål at kaste lys over forsøget med en behandlingsmetode, som kan agere alternativ til de traumeklienter, der ikke responderer på psykoterapi.

Hovedpersonen i dette case-studie/casegennemgang kalder vi i det følgende for  “Klient A”.  Klient A er en mandelig veteran på omkring 40 år[1]. Han har været udsendt i 90’erne til Balkan men har siden sin udsendelse kæmpet med høj arousal. Dette er særligt kommet til udtryk i form af vredesudbrud, rastløshed, årvågenhed, koncentrationsbesvær, svært ved at være nærværende og kun få timers søvn om natten.

Klient A har tilpasset sin hverdag til hans symptomer således, at han lever efter et strengt tilrettelagt program uden plads til spontanitet. Igennem en kontrol over så mange elementer i dagligdagen som muligt, kan hans vredesudbrud holdes nede. Da jeg møder klient A i februar 2017, har han været i forskellige behandlingstilbud i næsten 3 år, herunder psykofarmaka og flere psykoterapiforløb, uden signifikant forandring i hans symptomer.

 

FORLØBET: Et behandlingsforløb med Neurofeedback er et intensivt forløb med sessioner 3 gange ugentligt a 1,5 times varighed fordelt over ca. 12 uger. I én session gennemgår klienten ca. 7 runder med feedback á 5 minutters varighed. Neurofeedback som metode er non-invasiv og beror på en kvantitativ elektroencephalografisk evaluering (eEEG). Evalueringen (qEEG) har til formål at identificere lokale uregelmæssigheder i hjernens funktion, og udføres forud for behandlingsforløbet start, hvorudfra en individuel protokol udformes. Den individuelle protokol afgør hvornår klienten får feedback. Feedback anses her som et led i operant betingning, hvor klienten i sessionerne skal lære at regulere sin hjerneaktivitet. Klienten får således positiv feedback på en skærm (f.eks. billeder af skov, fugle, mm.) ved tilstedeværelsen af bestemt ønsket neural adfærd, der ikke kendetegnes som høj arousal. Som behandler, er jeg tilstede under hele sessionen og står for opsætning samt guidning og støtte undervejs. Det er ydermere min opgave at hjælpe klienten med kontektstualisering og støtte klienten i at anvende strategier fra behandlingen i sin daglige livsførelse for at opretholde den ønskede neurale adfærd uden for sessionerne.

FORANDRING HOS KLIENT A: Klient A’s oplevelse af forandring efter 13 ugers Neurofeedback kan anskues ud fra tre aspekter: A’s subjektive oplevelse (1), neurofysiologisk forandring (2) og reduktion af symptomer (3). Jeg afrundede forløbet med klient A med en afsluttende samtale med ham og hans samlever, hvor vi i fællesskab evaluerede forløbets effekt, hvilket her danner grobund for den subjektive oplevelse af forandring (1): Klient A berettede at opleve markant bedre og styrkende søvn, øget koncentration og evne til at være nærværende. Ydermere oplever klient A at planlægge sin livsførelse i en mindre grad og mindsket behov for at udføre sikkerhedsadfærd. Den altoverskyggende forandring for A var hans oplevelse af, at være i stand til at mestre sin krop og dennes signaler til ham, hvilket kommer til udtrykket i fraværet af vredesudbrud. Klient A’s samlever tilkendegiver at opleve samme forandring og tilføjer at have en mere afslappende og omstillingsparat mand at bo sammen med. Ud fra et neurofysiologisk perspektiv ses også en forandring i klient A’s hjerneaktivitet (2), særligt når man ser på beta bånd niveau kan en forandring på 3 standardafvigelser identificeres. Hvad denne forandring mere specifikt er udtryk for, er der endnu ikke nok evidens til at kunne sige med sikkerhed. Klient A’s forandring i symptomer (3), før og efter behandling, betragtes gennem to måleinstrumenter (spørgeskema), hhv. DASS-42 og PCL-C (se tabel)[2].

Udover at Klient A subjektivt oplever en bedring, understøtter de kvantitative instrumenter ligeledes en markant reduktion af symptomer. Klient A kan således ud fra disse instrumenter ikke længere betragtes som havende indikation på hverken stress, angst eller PTSD.

 

Før behandling (Februar) Efter behandling (Juli)
Depression 27 (svær) 10 (mild)
Angst 12 (moderat) 0 (normal)
Stress 27 (svær) 8 (normal)
PCL-C 63 (indikation på PTSD) 30 (ingen indikation)

Afslutningsvis er det interessant at betragte, hvilket faktorer der har bidraget til klient A’s store udbytte af Neurofeedback. Mit bud er, at klient A’s fravær af et indekstraume og særligt hans kropslige symptomer på høj arousal, gjorde ham en ideel kandidat for Neurofeedback.

Klient A beskrev dertil, at han havde haft svært ved at se meningen i samtale og medicin som løsning på hans udfordringer. At bruge sin krop som værktøj og få konkret feedback (billeder på skærmen), lærte klient A at lytte til sin krop og dennes signaler, et sprog som han hidtil ikke havde kunne forstå og lære at kende gennem samtale.

 

BEGRÆNSNINGER: Denne casegennemgang  har indtil nu primært fokuseret på fordelene og det mulige udbytte ved Neurofeedback, om end dette ikke er ensbetydende med, at der ikke eksisterer ulemper. De største udfordringer ved Neurofeedback er dets ressourcer (primært udstyr og tid), intensitet (motivation og compliance), tidsomfang samt at metoden endnu er særlig udbredt og deraf ikke særlig tilgængelig.

Interesseret i at vide mere om Neurofeedback?

  • Sitaram, Ros, Stoeckel et al., (2017): Closed-loop brain training: the science of neurofeedback (Nature Reviews Science)
  • Thatcher & Lubar (2014): Z Score Neurofeedback. Clinical Applications (1th edition).
  • Van der Kolk et al., (2016): A Randomized Controlled Study of Neurofeedback for Chronic PTSD.

[1] Klient A har afgivet skriftligt samtykke forud for publicering. Casen er anonymiseret.

[2] DASS-42: Depression, Anxiety Stress Scales // PCL: PTSD Checklist.

 

af Line Johansenfotoline

Line er studerende på sidste del af kandidaten i psykologi og har netop afsluttet sit praktikforløb hos Militærpsykologisk Afdeling, hvor hun har stiftet bekendtskab med metoden Neurofeedback som en af de få behandlere i Danmark. Derudover har Line arbejdet med neuropsykologi hos the Cognitive and Affective Neuroscience laboratory i New Zealand. Udover at skrive sit speciale i psykologi agerer Line også formand for den frivillige forening Psykologisk SamtaleCenter.